Om at skifte karriere – De svære spørgsmål
...en varm sommeraften med fuglefløjt foroven
I januar 2020 sluttede min barsel og jeg vendte tilbage til jobbet i Danske Bank. Det havde hele tiden været planen, og drømmen om Lindelyst og livet under den åbne himmel var ikke ret meget mere end blot en drøm og en fremtidsvision som måske kunne blive en realitet en eller anden gang i fremtiden. Det var slet ikke en karrierevej, som jeg overvejede seriøst endnu.
Jeg forventede at falde tilbage i de gamle mønstre i banken og finde glæden i at være til gavn, at være god til mit job, og at arbejde sammen med dejlige mennesker; men hurtigt gik det op for mig, at der ikke længere var et ”fit” – Jeg var på en eller anden måde vokset fra jobbet som leder, projektleder og konsulent. Trøjen strammede de forkerte steder og jeg følte mig ikke fri, og jeg begyndte at stille mig selv de helt basale spørgsmål, som jeg har brugt hele mit liv på at lade være med at lytte til: ”Hvem er jeg egentlig?”, ”Hvad betyder mest for mig?”, ”Hvad giver mig livsglæde?”, ”Hvad vil jeg være stolt over at kunne se tilbage på, når jeg bliver gammel?”. Da det lykkedes mig at finde svarene, var det ret tydeligt for mig, at jeg var nødt til at lave ændringer i mit liv!
Det der er vigtigst for mig er nemlig at skabe værdi. Ikke værdi for min arbejdsgiver og investorer, ikke værdi målt i kroner og ører og ikke værdi gennem succes, anerkendelse og udvikling af færdigheder. Værdi er vel fuldstændig subjektivt, men for mig betyder det at skabe værdi at bidrage med noget positivt til verden; at bidrage til at vores planet bliver en smule grønnere og sundere og hyggeligere og mere harmonisk og at hjælpe andre til at finde tilbage til naturen og det naturlige.
Derudover handlede det for mig om at finde en balance i livet, finde ind til livsglæden og at leve i nuet – Det kan jeg stadig blive meget bedre til, men jeg øver mig.
Det sværeste ved at tage beslutningen var den indre stemme der sagde: ”Folk vil grine af dig... Ingen vil kunne forstå, at du kaster karrieren på møddingen og udskifter et godt betalt job med et job, hvor du får jord under neglene og et minus på bankkontoen... Der er ingen prestige i at dyrke gulerødder!”. Jeg var på en eller anden måde bange for, at folk ikke kunne forstå mine valg og ville fordømme mig for dem. Jeg oplevede dog det stik modsatte, da jeg begyndte at dele ud af mine drømme – Jeg blev kun mødt med begejstring, opbakning og faktisk også en smule misundelse (Hvilket var helt rart). Det at have en passion er åbenbart mere sjældent end jeg troede. Det hjalp også at jeg havde en skøn mand, en god kollega og nogle venner, som gav mig nogle spark – Tak til jer.
Går du ligesom jeg med en lille drøm om en anderledes karriere... at starte egen virksomhed? at åbne en bed and breakfast? at blive miljøaktivist? at holde grise? eller noget helt andet, så tag dig tid til at overveje det og finde ud af, om det er en passion som hænger ved og hvis det er, så bliv ved med at lægge brænde på bålet, indtil det ikke kan slukkes længere. Der er altid undskyldninger for ikke at gøre det man brænder for – Økonomien var ikke til det. Hvad hvis det ikke blev en succes. Jeg vidste ikke nok. Jeg havde jo ikke en uddannelse i det... Men på et eller andet tidspunkt, så præsenterer muligheden sig og entry barrierne bliver overkommelige, og så skal du være klar til at slå til.
