Eventyret om den lille vejbod der så gerne ville være gårdbutik
Der var engang en lille vejbod, som dagen lang ikke havde andet at foretage sig end at kigge på de gule rapsmarker og drømme om, hvad den ville være, når den blev stor.
Vejboden var vokset op under fattige kår – Dens første familie havde revet en gammel carport ned og af delene havde de samlet den lille vejbod, malet den hvid og givet den en bestilling – Den skulle sælge jordbær og kartofler for familien og derved hjælpe med at stille mad på bordet. Vejboden følte sig godt tilpas hos madmoder og bondefar og den nød de varme sommerdage og alle de besøgende der sagde ”næh, en fin lille vejbod, der står der”. Som årene gik, fik den trang til at udrette noget større – Den var ikke længere tilfreds med blot at sælge kartofler og jordbær.
Da den blev gammel nok, søgte den derfor en ny bestilling og var så heldig at blive taget i lære hos Lindelyst lige udenfor Ejby. Her fik den nok at se til. Nu skulle den både sælge løg, spinat og kirsebær og skulle arbejde helt fra juni til december, før den kunne gå i hi henover den kolde vinter. Den fik nye hylder, en pengekasse og nye skilte. Den skræmte tyve væk og den inviterede kunder til at se på dens mange varer. Det var en dejlig tid for vejboden og den følte sig vigtig og lærte mangt og meget. Sådan stod den i to år og igen begyndte den lille vejbod at føle at den nu havde udrettet alt hvad udrettes kunne af en lille vejbod og da den gik i hi i vinteren 2020, drømte den om en højere stilling – En stilling som gårdbutik. En gårdbutik med kølemulighed, skygge, mange kasser og rigtig mange varer.
Da den lille vejbod vågnede op i foråret havde den taget sin beslutningen. Intet kunne holde den tilbage. Den ville være gårdbutik med alt hvad det indebar! Den gik til sin nye mor og far og sagde ”Jeg vil være gårdbutik, men jeg har brug for jeres hjælp, for jeg har ingen hænder der kan bygge og jeg kan hverken skrive eller male!”. Mor og far var stolte af den lille vejbod og ønskede ikke andet end at vejboden skulle blive lykkelig. Derfor gik de igang med at skaffe et stort køleskab, som skulle hjælpe vejboden med at tilbyde friske råvarer. De byggede et stort (lettere overdimensioneret 😊) stativ med plads til kasser der kunne tilbyde alverdens frugt, grønt og planter og mor gik igang med at male skilte, så de besøgende kunne finde hen til gårdbutikken. Vejboden var utålmodig, for den glædede sig sådan til at åbne... men den måtte vente og vente indtil alting var klart og den kunne træde ind i sin nye rolle som gårdbutik.
Den lille gårdbutik blev ovenud fornøjet, da den så de nye omgivelser og de muligheder det bragte med sig og den glædede sig især over de besøgende, som snart vil komme og sige ”Næh, en fin lille gårdbutik, de har her”. Den følte nu at den havde opnået alt hvad en lille vejbod kunne drømme om.
Her ville det være passende med et ”Gårdbutikken levede lykkeligt til sine dages ende”, men ... da gårdbutikkens liv endnu ikke er til ende, ved vi ikke hvor dens vej vil tage den hen endnu. Måske den vokser sig større, måske den finder en anden karriere eller måske drager den ud og oplever verden. Vi glæder os til at følge gårdbutikkens videre skæbne.
Havde du tålmodighed til at læse hele mit lille eventyr, så vil du nok have fanget pointen nu 😊 Vores lille vejbod bliver til en gårdbutik og vi ÅBNER PÅ ONSDAG! Vi glæder os helt vildt og vi håber virkelig på at vores glade lokale kunder kigger forbi og får lidt grønt med hjem.
