hvornår er man bæredygtig?

Hos Lindelyst bruger vi ordet bæredygtigt som en del af vores slogan (Naturligvis bæredygtigt), men hvornår er man egentlig bæredygtig?

For nylig blev jeg konfronteret med spørgsmålet om, hvorfor vi egentlig pakker vores frø i plastikposer i stedet for papirsposer og om det egentlig var særligt bæredygtigt?

Det er jo et rigtig godt spørgsmål. Det skal siges at vi har lagt mange overvejelser i vores valg af emballage, men alligevel satte det nogle tanker igang, for hvornår er man egentlig bæredygtig og er det ok at købe ny plastik som emballage? Hvor meget betyder signalværdien ved indpakningen i forhold til værdierne bag virksomheden?

Spørgsmålet omkring plastikposer beror på kundens oplevelse af Lindelyst og at han så et mismatch mellem hvad der bliver sagt og hvad der bliver gjort og det er jo et helt reelt kritikpunkt. Han kan jo ikke vide de mange overvejelser der ligger bag emballagevalget og at det, i vores optik, er den mest bæredygtige emballage, som samtidig sikrer frøene optimalt. At kunden derfor har oplevelsen af, at Lindelysts bæredygtighed kun ligger i sprogbruget og ikke i handlinger er rigtig uheldigt. Hvordan sikrer vi, at vores kunder oplever Lindelyst som bæredygtigt i både ord og handling?

Lad mig prøve at fortælle lidt omkring, hvordan vi her på Lindelyst inddrager bæredygtighed i vores hverdag, for det er nemlig ikke bare tomme floskler for os. For os er det at være bæredygtige en vane og en værdi der sidder i rygraden og derfor gennemsyrer alt hvad vi gør. Betyder det, at vi aldrig køber nye materialer? Har elimineret plastik? Kun spiser fra egen produktion? Kun kører på cykel? Nej, desværre ikke. Men vi arbejder os mere og mere i den retning.

1) At købe brugt og reparere:

Hos os betyder bæredygtighed fx, at alt hvad der kan repareres bliver repareret – Vi gør op med smid-ud-kulturen. Jeg har ikke købt et stykke tøj i flere år (Bortset fra underbukser 😊) og når der går hul i tøjet, bliver det syet eller lappet. Når tøjet ikke længere er brugbart til hverdag, så ryger det i skuffen med arbejdstøj og når det ikke længere kan bruges til arbejdstøj, ryger det i skuffen med klude. Hvis tøjet er af naturlige materialer, ryger det i sidste ende i komposten.

De fleste af vores redskaber, maskiner, møbler, legetøj mm. køber vi brugt i lokalområdet og sætter i stand. Vi går efter kvalitet, holdbarhed, materialer og pris, når vi køber brugt. De ting vi ikke selv længere skal bruge, og som er i god stand køres til genbrugsbutikken.

2) At tænke alternativt og kreativt

Når noget går i stykker og ikke længere kan repareres, så tænker vi i alternativer. Fx. Bliver et gammelt kuk-ur til en fuglekasse og et Pvc-rør til en del af et foderbræt. Metal-netkasser bliver en del af et affaldssorteringssystem og en ekstra sengeside i træ bliver til et natbord. Det er ofte de kreative og sjove løsninger (Som ikke koster andet end tid og tanker), som er dem der gør hjemmet unikt og spændende.

Ulempen ved dette er, at vi ofte har byggematerialer og ting og sager til at stå rundt omkring, for ... man kunne jo få brug for det til et eller andet projekt engang... 😊 Og ærlig talt må jeg indrømme, at vi faktisk får brugt alle de ting vi gemmer, fordi de er for gode til at smide ud – Ofte går der flere år inden de kommer i spil.

3) At skabe et kredsløb på grunden

En af de ting, vi arbejder på er at minimere mængden af tilførsel og vækkørsel af materialer. Her er der stadig langt at gå. Vi ønsker at skabe et kredsløb på vores egen grund, hvor vi dyrker mad til os og foder til dyrene. Dyrene leverer til gengæld kød og æg til os samt gødning til vores bede, som så igen bliver til grøntsager. Vi kører fx ikke haveaffald væk fra grunden (Derimod tager vi imod haveaffald fra andre 😊). Vi komposterer, lader grenbunker ligge eller laver flis, som bruges til jordforbedring. Pap, papir mm. komposteres. Madaffald (som vi har meget lidt af) spises af hønsene. Vi har elimineret så godt som al kemi fra vores hverdag (make-up, creme, parfume mm.) og 1000 andre små initiativer inde og ude, som det ville tage flere dage at beskrive 😊

4) At samle affald

En af de ting, som vi har gjort til en vane, siden vi fik børn for 3 år siden er, at altid have en pose og en affaldsopsamler med, når vi går tur med barnevogn/klapvogn. Det er så også den eneste måde vi kan få fyldt vores skraldespand op 😊

5) At sælge bæredygtige frø... Og her når vi til spørgsmålet, som satte alle disse tanker igang.

Udover at frøene hånddyrkes uden gift og kunstgødning, så ligger der i hele processen en tanke om bæredygtighed. Når frøene høstes, så bliver de i første omgang lagt til tørre i plastikbeholdere eller på gamle aviser – Vi bruger plastikbeholdere fra fx gulerødder, salat, tomater mm. som vi har gemt gennem længere tid. Når frøene er klar, bliver de opbevaret i små plastikbeholdere med låg – Her er der tale om beholdere primært fra flødeost 😊 (Ja, vi har samlet igennem lang tid :)) – De er idelle til frøopbevaring og kan stables stabilt – Se billede.

Frøene bliver pakket i små lynlåsplastikposer med et klistermærke på. Når jeg har valgt at indkøbe et nyt plastikprodukt til denne del af processen, så beror det på den udfordring, at jeg sender mange af frøene med posten, og der er altid en risiko for, at kuverterne bliver våde undervejs. Bliver frø våde, så kan de blive ødelagt. Derfor var plastik det nødvendige valg. Når det er sagt, så har jeg valgt lynlåsposer, fordi de er praktiske og genbrugelige (De kan fx nemt lukkes igen, hvis man kun bruger nogle af frøene) og jeg har valgt klistermærker, som nemt kan fjernes, så poserne kan bruges igen og igen.

Indtil videre har jeg sendt alle frøene i genbrugskuverter – Jeg hentede nogle kasser med kuverter fra et nedlagt revisionskontor, som alternativt var blevet sendt på lossepladsen, men når jeg løber tør, så må jeg måske ty til at købe nye, hvis ikke en anden mulighed dukker op.

Vi udvikler os hele tiden og det kan sagtens være vi ændrer emballagen eller andre dele af processen undervejs og i takt med at vi forhåbentlig bliver større og mere effektive 😊 og vi tager med kyshånd imod ideer og forslag.

Nå, ja, og min frøvæg, hvor alle de pakkede frø hænger og er klar til at blive solgt er naturligvis også lavet 100% af genbrugsbyggematerialer 😊.

Jeg håber du har nydt denne introduktion til, hvordan tingene foregår i maskinrummet og hvilke tanker vi gør os omkring det at være bæredygtige. Det føles lidt som at udstille sine hemmeligheder, men samtidig synes jeg det er vigtigt at være åben omkring hvem vi er, og hvad vi gør.

Lindelyst er stadig en lillebitte virksomhed og vi laver næsten alt selv fra bunden. I takt med at Lindelyst forhåbentlig bliver større og større, kommer vi til at ændre mange ting, men vi kommer ikke til at gå på kompromis med vores værdier om bæredygtighed.

Dette var mange og lange tanker omkring bæredygtighed og hvad vi har valgt at fokusere på. Man kan altid gøre mere og fokusere på forskellige områder, men man er nødt til at tage et skridt af gangen.

Hvad lægger du i ordet ”bæredygtighed”?

Betyder det noget for dig at være bæredygtig?

Hvad gør du for at leve bæredygtigt?