Left Fortsæt med at handle her
Ordre

Din kurv er i øjeblikket tom

Promotion
Read more
GRATIS FRAGT VED KØB OVER 400KR

Sprog

Nu som fuldtidsfarmer...

Nu som fuldtidsfarmer...

...en vindstille og solrig morgen inden arbejdet kalder.

For en måneds tid siden besluttede jeg endeligt at droppe kontorjobbet til fordel for et job under åben himmel. Drømmen om et liv som selvstændig gartner har luret under overfladen i flere år og også mine personlige værdier og ønsker stemte ikke rigtig længere overens med jobbet på kontor.

Beslutningen er udslaget af et helt grundlæggende ønske om at "bidrage positivt til verden" - Det lyder fjollet, men jeg har et basalt behov for at mit job og min tilværelse er meningsfuld for flere end mig selv, og gennem dyrkningen af gode sunde grøntsager på en fornuftig måde og med fokus i øvrigt på miljø, dyrevelfærd, formidling af information samt at inspirere andre til at dyrke en smule selv, håber jeg at kunne sætte et positivt aftryk på min omverden.

Især har det været svært at sige farvel til en sikker løn som nu bliver udskiftet med et underskud (I hvert fald første år), at sige farvel til et arbejdsliv omgivet af kolleger til bekymringen om om jeg blive ensom, at sige farvel til et job jeg ved jeg er god til til fordel for et job hvor jeg mangler både erfaring, uddannelse og netværk - Det er virkelig skræmmende men også opløftende og befriende. Jeg kunne simpelthen ikke vente længere med at udleve min drøm.

Jeg ved ikke hvad fremtiden vil bringe, men hvis jeg er heldig og dygtig, bliver Lindelyst en stor succes, vokser sig større og større, og jeg vil med tiden kunne ansætte lokale medarbejdere og bidrage til den lokale sundhed og oplysning. Er jeg knap så heldig og dygtig, vil jobbet som farmer måske miste sin flair i løbet af nogle år, og vi må igen overgå til kun at fokusere på at være selvforsynende, hvilket er hvor hele dette eventyr startede.

Nu er foråret endelig kommet, og det spirer frem og blomstrer overalt - Det giver fornyet energi og gå-på-mod. Med foråret kom også Corona-krisen (Den har du vel hørt om? :) ). Med en 1-årig på slæb er det desværre begrænset hvor meget man kan nå i løbet af en dag og mange af de aktiviteter jeg ville have taget hul på er blevet lagt midlertidigt på hylden, så jeg kan nå at forspire, så og plante det jeg gerne vil høste senere på sæsonen. Jeg har heldigvis lavet en struktureret og detaljeret planteplan (Man er vel projektleder :) ?) Både grundet krisen, vejret og etableringen af et nyt 600kvm grøntsagsbed er jeg dog kommet en smule bagud, men pyt med det - grøntsagerne skal nok komme op og blive lækre alligevel. Så er der til gengæld også blevet plads til at fortsætte med nogle små eksperimenter hist og her og en masse selvbygget og selvgjort :)

Min næste udfordring bliver at skaffe nogle lokale aftagere af mine grøntsager - Institutioner, restauranter, kroer, plejehjem, virksomheder mm. - Hvis du har nogle gode ideer, kontakter eller andre forslag, så tager jeg imod med kyshånd :)

Skriv en kommentar