Type: Toårig sommerblomst
Højde: 100-200cm
Placering: Fuld sol
Mængde: Min. 50 frø
Spirerate: 75%
Planteafstand: 25x25cm
Farve: Lyseblå
Såning: April-maj i 1cm dybde
Blomstring: juli-oktober. Blomstrer først på andet år.
Cikorie er en velkendt blomst, for de der færdes på landevejen. Cikorie kender man som en mindre vejsideblomst, som dukker op der hvor andre planter har givet op. Cikorie er en sand fighter! Men vidste du, at hvis du giver cikorie gode forhold, så kan du faktisk dyrke en op til 2m høj plante med et væld af de skønneste himmelblå blomster og en enormt kraftig vækst? Første år sætter cikorien kun blade (So for øvrigt kan spises som bitter salat) og en meget kraftig pælerod. På andet år kommer de høje forgrenede stængler med et væld af blomster på - Cikorien blomstrer over flere måneder, men lad dig ikke snyde, når du om aftenen lægger mærke til at den er afblomstret - Cikorien lukker nemlig sine blomster i takt med at det bliver mørkt. Næste formiddag blomstrer den ligeså fint igen.
Cikorien er næsten ikke til at få bugt med, fordi den lange pælerod er svær at grave op, men er den et sted, man ikke ønsker den, kan man glæde sig over, at den kun er toårig. Dvs. lader man den blomstre, går den ud efter endt blomstring. Men hvem vil ikke gerne have cikorie i haven?
På Lindelyst havde vi i 2022 en hel mark med cikorie og sikke et blomsterparadis!!! Det er en af de skønneste og mest livsbekræftende planter, naturen kan skabe.