Type: Etårig sommerblomst
Højde: 40-50cm
Placering: Fuld sol
Mængde: Min. 20 frø
Spirerate: 95%
Planteafstand: 100x100cm
Farve: Blandede farver - Gul, orange, rød
Såning: April-juni i 1cm dybde
Blomstring: Juni-første frost.
Tallerkensmækker et vidunder af en plante med mange forskellige facetter.
Tallerkensmækker (Også kaldet blomsterkarse) får et væld af blomster henover flere måneder. Blomsterne kan enten være gule, orange, røde eller en blanding af disse. Både blomster og spæde blade kan spises og smager henad karse (Deraf navnet blomsterkarse). Selve planten former sig til en kæmpestor pude som dækker jorden godt af og dermed hjælper til at holde ukrudt væk. Tallerkensmækker er en rankende plante som kun bliver 40-50cm høj, men til gengæld breder sig ud i løbet af sæsonen og har den det rigtig godt kan en plante godt dække flere kvadratmeter.
Som sagt kræver planten god plads, men man kan fx også plante den på en stenmur eller et udhæng, hvor den så kan vokse udover med sine ranker.