Type: Helårs krydderurt
Højde: 20-50cm
Placering: Fuld sol - Drivhus eller vindueskarm
Mængde: Min. 150 frø
Spirerate: 85%
Planteafstand: 2x5cm
Farve: Hvid, hvis du lader den gå i blomst
Såning: Hele året i vindueskarm. Skal den i drivhus, forspir i vindueskarm i marts og plant ud i juni/juli. Skal sås ovenpå jorden.
Blomstring: August-september
Basilikum må simpelthen ikke mangle, når du laver en tomatsalat eller kødsauce og basilikum er faktisk en rigtig nem plante selv at dyrke, enten i vindueskarm eller i drivhus. Frøene skal sås ovenpå jorden, da de har brug for lys for at spire. Når planten vokser, kan du med fordel nippe bladene af, når du har brug for basilikum til en ret og når planten har 2-3 bladpar på en stængel, kan toppen nippes af. Herefter vil stænglen forgrene sig og du får flere lækre basilikumblade ud af planten.
Udover at basilikum smager herligt og er en køn plante at se på, så er den også rig på æteriske olier og dufter kraftigt ved berøring. Basilikum har en symbiose med tomater og man kan med fordel udplante/så basilikum imellem sine tomatplanter i drivhuset - Så er det også nemt at tage med til en tomatsalat.